Referat af menighedsrådsmødet i Hammelev Sognehus onsdag den 11. oktober 2017 kl. 19.30.
Tilstede: Helga Blomgreen; Hans Hansen, Hans Henrik Knudsen, Thomas Lauenstein, Anne Jansson, Rasmus Lauenstein (kom senere) og Bjarne Christensen. Endvidere deltog regnskabsfører Else Marie Birk og graver Peter Nørgaard og Birgit Holst i mødet.
1. Dagsordenen blev godkendt.
2. Kvartalsrapport/Revisionsprotokollat. Vi drøftede protokollatet. Der var ingen indvendinger, hvorfor menighedsrådet underskrev protokollatet. Kvartalsrapporten udviser pæne tal, som vi drøftede igennem inden underskrivelse.
3. Valg af præsterepræsentant til provstiudvalget. Præsten afgav sin stemme.
4. Hvad gør vi ved Kl. 9 gudstjenester i Hammelev kirke på Bjarne Christensens fridage. Vi forsøger at lave en kombination af henvisninger til vore byttekirker og at etablere ”intimgudstjeneste” med stole i bredningen, ”prædikestolen” på gulvet og kaffe efter gudstjenesten. Bjarne fortæller om initiativet til vore byttepræster.
5. Indkørslen til Sognehuset/sti til Hamisgårdvej. Ad B) En videreførelse af stien til Hamisgårdvej bliver ikke til noget, idet Vandværket og Forsamlingshuset ikke vil være med. Ad A) BC ansøger provstiudvalget om tilladelse til en løsning med knust norsk granit til at udjævne og forbedre indkørslen. Det koster ca. 55.000 + moms hos Torben Clausen A/S. Den løsning er billigere end græsarmering.
6. Istandsættelse af præstegården. Menighedsrådet er enige om at få arkitekt Bent Toft til udarbejde et forslag med alle ønsker, dvs. isolering, jordvarme, bryggers og toilet på stueetagen og endvidere to stuer slås sammen. Hele overetagen skal fornyes. Og der skal kun være et badeværelse.
7. Kommende arrangementer. A) Ved reformationsgudstjenesten den 29. oktober bliver der serveret boller med pålæg og drikkevarer. B) Lørdagshøjskole den 4. november ved Dorte Futtrup.
8. Siden sidst. A) Regulativet for Sognehuset er blevet redigeret, så det er blevet mere overskueligt. Priserne er blevet gjort afhængige af, hvad der serveres. Alene timeprisen for Inger Jensen er sat op til den nugældende. B) Der sættes en ny lås i døren ved rummet ved siden af garagen i præstegården. C) Der tilbydes os en gospel-gudstjeneste. Vi spørger nærmere til prisen. D) Kirkelågen over mod præstegården er nu blev forsynet med en stopper foroven, så ”haspen” ikke kan løftes for højt op. E) Der blev orienteret om vanskeligheder med et nyt regnskabssystem. F) Der er rejst spørgsmål til højden på hækken over mod ”Ivar Møllers” hus. G) Vi foreslår en forhøje jorden op mod mindestenene – i stedet for at plante en hæk, hvad Borgerforeningen har foreslået. H) Vi har fået tilbud på ombinding af vore salmebøger, 120 kr. + moms med guldtryk. I) Service er blevet udført på vort ventilationsanlæg uden bemærkninger.
9. Evt. Intet.
Referat af ved Bjarne Christensen.